TUR TIL UBUD.

Så er vi kommet os over vores jetlag og har begivet os ud på en lille eftermiddagstur til Ubud…

Smukke ser vi ud!

Vandtemplet ligger lige i centrum af Ubud og efter en kort frokost på “Café lotus” kastede vi os ud i det: en tur ind og se vandtemplet I Ubud. Der kommer man altså ikke ind ud at være klædt ordentligt på! Man kan mene hvad man vil om det, men det er ihvertfald en traditionel klædedragt og vi ser da smukke ud. Læg mærke til at mænd og damer har forskellig hovedbeklædning, så er det muligt at se forskel for her er nederdel altså til begge køn.

Pura Taman Saraswati, officielt Pura Taman Kemuda Saraswati eller “Ubud Water Palace”, er et balinesisk hinduistisk tempel. Det er dedikeret til gudinden Sarasvati. Hun er hinduismens gudinde for musik og viden. Det passer meget godt for Ubud er fuldt af kunst og kultur. Smukt er det nu også.

Foran templet er der en flot lotusdam med springvand, som er omgivet af flotte statuer. Vi spiste jo som nævnt først på “Cafe Lotus”. Det var rigtigt fint, men også dumt for man får 10% på maden, hvis man har set templet først… måske kunne folkekirken med succes indføre noget af det samme? En tur i kirken og 10% på maden bagefter !!

Vi tog en gåtur i sol nedgangen, udfra byen og i rismarkerne

Det lykkedes os at finde tilbage til byen og så gik turen hjem til hotellet igen .. eller det troede vi shuttle bussen fra Arya Villas, som skulle hente os udeblev – trafikken var forfærdelig. Efter lidt chat over “Whats app” (Den app kan man ikke leve uden her i asien) med hotellet, kom der langt om længe en bil efter os. Det var værd dog næsten at vente på. Fyren som kørte bilen var oprindeligt fra Jakarta og meget interesseret i Historie, så det fik vi så lidt af på køretuen hjem fra Ubud- Trafikken var forfærdelig, men det lykkedes ham alligevel at “fact checke” ved at slå op i sin mobil telefon. Her kommer lige et stikords referat, som er meget mangelfuldt, da vi ærligt talt var ved at dø af skræk:

Engang var der et kæmpe Imperium i Asien – Majapapahit

Så kom et Holandsk firma, de ville handle – men det gik skidt: Der blev taget imod pengene, men ikke givet nogen varer tilbage. Firmaet sladrede til den Holandske stat og ja som kom kolonitiden..

Inden vi nåede tilbage til Arya Villas, fik vi også lige et par tips om sydøstasiatiske frugter, specielt Manggis (Mangosten) og Salak (Snakeskin fruit) som skulle være helt tip-top … dem leder vi så efter og kan måske senere svare på hvordan de smager ..

Chaufføren fortalte iøvrigt, at han egentlig var kontoruddannet, men havde mistet sit job under Coronaen og havde kørt taxi siden. Lidt sørgeligt kunne man synes, men han syntes egentlig at han havde fået et bedre liv nu – han fik lov til at snakke med mange nye mennesker og det var ikke så stressende (!!) – det forstår man nu ikke, trafikken kunne nok stresse de fleste danske taxi chaufførerer!!

Det lykkedes dog at komme tilbage til Arya Villas, men noget forsinkede og kun lige til sidste akt af den traditionelle balinesiske dans som var på programmet.

Links til andre historier fra Bali: Bali, Tur til Ubud, Besakih og Lempuyang, Hviledag i Ubud, Frække aber, Trafik på Bali, Menjangang og snorkling, Havet, Bali Eco Stay