Besakih og Lempuyang templet, Tirta Gangga og Numse-kaffe..

Man kan opleve meget på en dag på Bali …!

Så var det dagen hvor vi skulle tidligt op… Det har regnet kraftigt hele natten og fugten har ligget som en varm dyne over os, så det var godt med et varmt bad under bruseren på vores udendørs bade værelse. Ja, udendørs bade værelse. Bade værelset er kun delvis under tag, men hvor ofte er det lige man kan tage bad i regnvejr OG både blive våd af bruse- og regnvand? Det kan man på Bali og det er faktisk ikke så tosset endda.

Både badekar og toilet er under delvis åben himmel og det lyder måske relativt primitivt, men gulvet er lavet af “bløde” sten og der der er levende planter på det store badeværelse / have. Det opleves faktisk ret luxuriøst!

Nå, men efter et regn / brusebad var det hurtigt op til en dejlig morgenmad og overraskende nok var alle ungerne hurtigt oppe. Magnus dog desværre med feber og ikke helt i topform – air-conditioningen havde kørt på fuld knald hele natten ???? – måske var det det, eller bare den smitte Jakob havde bragt med hjemmefra?

Klokken 8 sendte Sumadi Wayan Belik os en besked på What’s app: Han stod klar på parkeringspladsen. Sumadi var vores guide på dagens tur til Besakih og Lempuyang templet. Det med navne er iøvrigt meget nemt at finde ud af for på Bali får drenge børn stort set alle samme navn. Der findes nemlig ikke noget der hedder efter navne, tilgengæld navngives man efter hvilket nummer man er i søskende flokken. Hvis man er den første dreng får man enten navnet “Wayan” = den gamle eller den voksne, “Putu” = det store barn eller “Gede” = stor. Hvis man er nummer 2 dreng i søskende flokken skal man hedder “Made” (mellem) eller “Kadek” (den yngre søskende), mens den 3. dreng hedder “Nyoman” (mindre) eller “Komang” (slut eller den sidste). Den fjerde vil komme til at hedde Ketut (lidt mærkeligt kommer det af ordet for den næste eller lille banan ????) … Så kunne man så tænke “… men hvad så hvis man får en til?” – jo, det er nemt nok, fortalte Wayan, så lægger man bare “belik” til navnet og det betyder noget i retningen af “Endnu en”!

“…. og hvis det bliver en pige?” – nemt nok, så lægger man bare “Ni” foran navnet … Så hvis vores guide var blevet en pige, så havde han såmend bare heddet “Sumadi Ni Wayan Belik” – meget nemt.

Så kunne man måske tænke at man bare kunne råbe “Sumadi” ud over parkeringspladsen og så ville den rigtige komme, men ak nej – det løser ikke noget problem for Sumadi er simpelthen sådan et normalt navn at rigtig rigtig mange hedder det. Det er årsagen til at mange istedet får et kalde navn enten af deres forældre eller andre i byen. Det kunne foreksempel være “Sorte”, hvis man er meget mørk i huden eller lang-næse, hvis man .. osv.

Nå, men vores guide kendte heldigvis vores navne, så der var intet problem. I det hele taget blev det faktisk en fantastisk god dag med Sumadi den 5. søskende, selv om det regnede hele dagen.

Besakih Templet

Vi startede med at køre til Besakih templet.

44 km på 1 time og 49 minutter – så langt tid tager det her på Bali !!

Men det var nu det hele værd besakih templet er det vigtigste, største og helligste tempel for balinesisk hinduisme. Faktisk er det en gruppe af templer, som ligger 1000 meter op af siden af ​​Gunung Agung. Gunung Agung er en aktiv vulkan, der sidst var i udbrud i 2017 – 2019- Der er 23 templer i området. Forskelliger klaner har forskellige templer. En gang om året holdes der en stor ceremoni, hvor hinduer fra hele Bali kommer. Hvert 5 år er det en større fest, hvert 10 år endnu større og hvert 100. år er den RIGTIG stor !! Som det eneste sted i Indonesien har Bali et flertal af hinduer (84,5%), så det kan blive en ret stor fest når der er 4,2 millioner indbyggere på Bali (Parkeringsforholdene er også bygget derefter = vanvittigt overdimensionerede, når man kommer på en regnfuld onsdag).

Templet / templerne er bygget som terrasser op ad skråningen. Indgangene er markeret af en candi bentar – her igennem går kun dem som en hinduer, tilhører den rigtige klan og skal bede.

PS: Besakih templet er et offentlig tempel område for alle hinduer – de lokale har naturligvis deres eget tempel ved siden af hvor de kan bede for dem selv ???? i fred og ro.

Hinduismen er iøvrigt en lidt mærkelig relgion. For 25 år siden, da Christina og jeg var i Indien forstod jeg det faktisk ikke rigtigt, men mu har jeg fattet det (tror jeg). For Sumadi den 5. søskende var en fantastisk fortæller og turen var lang.

Kort fortalt er det vel nogenlunde sådan her:

1. Gud er ingenting og over alt
2. Gud er inde i dig (måske)
3. Gud kan tager forskellige former, f.eks. Brahma, Vishnu og Shiva. Det er lidt ligesom om gud kan tage forskeligt tøj på afhængigt af hvad han skal
4. Brahma formen er skaberen
5. Vishnu er beskytter formen
6. Shiva er ødelæggeren
7. Er Shiva ond, fordi han er ødelæggeren? Svaret er nej. Brahma, Vishnu og Shiva er nemlig alle nødvendige – det forklarede han meget godt, så vi som læger kunne forstå det: “Det er lidt ligesom cellerne i kroppen: celler skabes hele tiden, de vedligeholdes og beskyttes når de skal bruges til deres funktion. MEN på et tidspunkt skal de dø eller gå til grunde, ellers er der ikke plads til nye. Det er Shivas job. Uden Shiva ville cellerne vokse videre, ligesom kræftceller og det ville være dårligt. Når cellen skal dø, så forsøger Vishnu ikke at kæmpe imod eller beskytte dem. Nej, når det er tid sker der simpethen bare det at Shiva tager over. No hard feelings. Smuk og til at forstå.
8. Reinkarnation: Man cirkulerer, man tager forskellige former. Når man dør går man tilbage til den store pulje. Det er ikke dårligt når man dør. Der er ingen grund til at være ked af det. Sådan er det i livet. Hvis man falder og brækker et håndled, så var man heldig. Man kunne jo have brækket en arm, det ville gøre mere ondt. Hvis man f.eks. er i et trafik uheld og dør, så er det heldigt man kunne jo have været blevet invalid og haft ondt i rigtigt langt tid. SÅ man var altså heldig at dø, for nu kommer man op på bjerget til forfædrene og på et tidspunkt går man ind i cirkulationen igen. Hvis man har gjort gjort dårlige ting bliver man til noget dårligt, f.eks. en bille eller noget jord. Hvis man har gjort gode ting bliver man måske en lykkelig rig person. Derfor skal man være god og så iøvrigt huske på at være glad, for det kunne have gået meget værre!!
9. Under jorden bor de onde ånder. Hvis man ikke sørger for at holde dem væk, så kan de tage ophold i en, så man gør onde ting. Det er selvfølgelig ikke godt – derfor er man over alt på Bali ved at skvatte over små bakker eller kasser som står helt umotiverede på jorden. De indeholder nemlig små offergaver, f.eks. blomster og snacks, som skal sørge for at holde de onde nede i jorden, ude af husene eller oppe i nogen af træerne (hvor de naturligvis har mulighed for at bosætte sig, når de kravler op fra underverdenen). Når de f.eks. ikke kommer ind i husene om natten, så er det fordi de stopper ved offergaverne. Smart. Der er vist nok også andre måder man kan lave grænser på, meeen..
10. Man kan søge hjælp hos forfædrene ved at be. De bor jo meget heldigt oppe på toppen af bjerget ????
11. Meget interessant er det sådan, at man på Bali beder til alle guden manifestationer. Alle hjem har et alter med de 3 manifestationer samlet. Alle byer har et tempel for hver og det er meget vigtigt at de er i harmoni. Ellers kører verden ikke ordentligt rundt.
12. Overraskende nok er det primært på Bali, at man tænker sådan. I Indien vælger man en manifestation, som er en favorit eller et idol og så beder hele byen eller området kun til den manifestation. I Indien gider næsten ingen iøvrigt bede til Brahma – De mener at den manifestation jo har skabt dem, så det er simpelthen ikke rentabelt at bede til den. Det er meget bedre at bede til Shiva, for ham er man lidt bange for. Men altså, ikke på Bali her er harmonien vigtig for at verdenen kører rundt og når Shiva tager over, ja, så er det fordi det er sådan.
13. Som det sidste “Fun fact”: Budda er en manifestation af gud, men nogen har så valgt at fokusere på ham. De blev buddister. Der er så iøvrigt også andre manifestationer, b.la. Dewi Durga, den børne ædende heks. Ja, ikke så rart – den historie skal man nok ikke lige fortæller ungerne inden de skal i seng.

Så Gud er altså intet, i alt og kan være mange – og det hele skal være i harmoni. Det er Leth nok … når “Sumadi den 5. søskende” fortæller det på en ialt 13 timer lang biltur. Vi startede nemlig klokken 8 og var først hjemme klokken 21…

Det næste stop var egentlig “Himmelens Port”, men …

Det regnede helt forfærdeligt. Det regner ellers kun max 1-2 timer på Bali, men jeg tænker Brahma var igang med at skabe noget stort. Vi spiste frokost halvvejs. Udsigten fra restauraten over dalen var fantastisk.

Da vi kørte videre satte det straks igang med at regne igen, så Sumadi spurgte om vi ikke lige skulle svinge forbi en kaffe plantage hvor de de lavede kaffe af bønner der kom ud af numsen på et dyr (Paradoxurus hermaphroditus) og hvem siger dog nej til det. Kaffetypen produceres også andre steder i Indonesien, f.eks. Sumatra, men vi slog naturligvis til med det samme, når vi nu fik muligheden for at smage kaffe fra numsen af et pelsdyr… Ud med os i regnen og afsted det gik ind til et bord midt i den hyggelige, men våde kaffe plantage. Ja, vi var bestemt ikke de første turister der, for Luwak-kaffe optræder også i filmen “The Bucket List” med Morgan Freeman og Jack Nicholson i hovedrollerne som døende kræftpatienter. Det er åbenbart en vanvittig dyr kaffe…. men altså… de to gutter må ha’ haft de forkerte forbindelse – 50000 rupies (22 kroner) for en kop kaffe, er ikke så galt, når der følger 14 kopper assorteret kaffe og te prøvesmagninger med … De skulle iøvrigt heller have drukket teen istedet. Flere af dem kunne nemlig kurere kræft! … Se byggeprocessen her eller i videoen nederst!

PS: Vi fik lov til at se både dyrene og afføringen, som bevis for at den var god nok: “Se! Kaffbønnen kommer lige ud af numsen på dyret!!” – mums… Åh, ja og så hedder det altså ikke “Kopi” Luwak fordi det er en kopi! Kaffen smagte godt og ikke særligt meget af numse og Christian faldt iøvrigt på et meget bedre navn til den: “Ca-prut-ino” – Læs mere om Kopi Luwak kaffe (eller Ca-prut-ino, som den måske snart skal hedde) her.

Lempuyang templet – Himmelens port..

Indtil der var en instagrammer, der lagde et billede op af en der lavede noget der mest af alt ligner et ret klassisk “kloden-drejer-rejehop” a la Gry Johansen 1983, var “Heavens Gate” engentlig bare et ret almindelig “Candi Bentar”, som findes på alle Balinesiske templer.

En Candi Bentar er vel egentlig bare et flot indgangsparti til tempelgården. Den repræsenterer Mount Meru, det mytologiske verdensbjerg, hvor guderne (eller vel egentlig gus manifestationer og måske også nogen afdøde sjæle?) bor. Bjerget er ligesom (når det er indgangsport) delt i 2 helt ens dele. De to sider repræsenterer det balinesiske koncept om symetri, modsætninger (dualitet) og vigtigheden af ​​at opretholde en balance mellem kræfterne.

Men det som så er lidt specielt ved lige den her port er, at man i godt vejr kan se vulkanen Gunung Agung midt mellem søjlerne… ja, og så kan man altså hoppe lidt. Det hele startede ifølge Sumadi ca. 4 år før Covid og nu er det hele nøje sat i system: Når man køber billetten får man samtidigt et nummer i køen til at få taget sit billede, incl. et antal “poses”. Dit nummer bliver råbt op over en højtaler (JBL boom-box) og så foregår det ellers med ens egen mobiltelefon, et spejl under giver den helt rigtige effekt og fotografen er en lokal balineser, som heldigvis sidder beskyttet under en parasol. Mon ikke de er eksperter i alverdens typer af mobil telefoner? Helt på kompromis med tingene blev der dog ikke gået: Helligt vand i håret og Sarong var obligatorisk inden man kom ind. På vanlig ordentlig balinesisk vis, var det hele naturligvis med i prisen ???? .

Vores nummer var 478, meeeeeen de var kun nået til ca 420, da vi kom. Vi ventede noget tid og gik rundt og betragtede den smukke udsigt til Gudung Agung. Vi nåede at overvære et hundeslagsmål, adskillige rejehop, men også et “live” frieri, inden vi besluttede os for, at det var fint nok bare at gemme oplevelsen i hukommelsen. Sumdi viste sig dog at have et par trick i baghånden: Nemlig en alternativ vinkel (som lige netop gemte en rejehoppende instragrammer bag Christina og jeg),

samt fotografering fra templet på den anden side af porten. Iøvrigt var tempeltrappen, som alle fotograferne har ryggen til mindst lige så imponerende!

Efter en bustur ned af den stejle vej der fører op til “Himmelens port”, hoppede vi igen ind i Sumadis bil. Næste stop: Tirta Gangga, et tidligere royalt palads bygget af den sidste Balinesiske konge Gusti Bagus Jelantik i 1946 – han var nok lidt under tøflen i forhold til de Hollandske koloni herrer, som først gav slip på Indonesien i 1949.

Paladset, som er opkaldt efter Ganges floden i Indien, er dog rigtigt flot og indeholder udover et tempel også vandhaven med flotte blomster, men vigtigst af alt masser af KOI KARPER. Sumadi sørgede for at ungerne blev udstyret med foder til de store dyr. Det var en succes for os alle, men ihvertfald også for Christian, hvis højeste ønske (ude over en Guldtand) jo er netop Koi Karper.
Haven var også fuldt af en mængde smukke blomster.

Lige netop som karpe-maden var spist og vi var ved at være færdige med gå rundt i haven, slog regnen til igen og vi hoppede ind I Sumadi’s bil.
Mørket var ved at falde på og vi troede Sumadi lavede sjov (ligesom da han råbte “Say no! Say NO!” til kvinden, der blev friet til i Lempuyang templet ????), da han fortalte os, at der var 2½ times kørsel tilbage til hotellet. Men den var god nok: 61 km på Bali tager altså 2½ time at køre… men vi var Hindi-Heldige, for så kunne Sumadi forklare resten af den komplicerede hinduisme, mens han så tilgengæld måtte lytte til beskrivelser af kedelige hvide danske kirker – måske ville han hellere have haft at Shiva tog over, vi ved det ikke…..

Links til andre historier fra Bali: Bali, Tur til Ubud, Besakih og Lempuyang, Hviledag i Ubud, Frække aber, Trafik på Bali, Menjangang og snorkling, Havet, Bali Eco Stay