Frække aber og Tri Hita Karana – Kjersgaard Johansen

Harmoni og fred i verdenen er en af de helt store udfordringer aktuelt: Krig i Gaza og Ukraine. MEN bare rolig der er nogen på opgaven: Abeskoven i Ubud, eller rettere der har været nogen på opgaven siden 1350!!

Abeskoven i Ubud og dens 3 templer blev grundlagt i 1350 eller der omkring. På den måde er Abeskoven faktisk ældre end selve Indonesien. Da skoven blev grundlagt eksisterede Indonesien slet ikke, istedet regerede konger over området. Formålet med skoven er religiøst og eksisterer ikke kun at tjene penge på turister. Aben er et helligt dyr på Bali. Aben vogter over templerne og er samtidigt et symbol på harmoni og sammenhæng mellem mennesker og natur. De tre templer , som findes i abeskoven, kan man ikke komme ind og se – men skoven kan man vandre rundt i. Templerne som aberne passer på har har hvert deres formål og navne. Det ene er dedikeret til Shiva (Ødelæggeren) og har det drabelige og mundrette navn Pura Dalem Agung Padangtegal (“Padangtegal Great Temple of Death”) .. hvabehar ! Jeg gentager lige: Padangtegal – det store dødstempel – der slår altså “Nørre Søby Kirke” med flere længder – måske skulle det være Nyt OUH’s navn? – hvis det altså bliver færdigt ????

Det andet tempel: Pura Beji (pura betyder tempel) -templet, er et slags badetempel eller et “Hellig Kilde”-tempel, som bruges til åndelig og fysisk udrensning før religiøse ceremonier. Der sidste tempel lyder navnet Pura Prajapatid. Her tilbeder man Prajapati, som lidt forvirrende, er en anden form af Brahma (Skaber guden)… Ved siden af det tempel ligger en kirkegård. Det bruges til midlertidige begravelser. Det er nemlig sådan at en en begravelse dels er rimelig dyr og dels ikke bare lige kan foregå når man synes det. Man skal lige spørge den lokale præst hvornår det vil være passende at begrave den der er død… og det er altså ikke lige sikkert at det er næste week-end. Det kan simpelthen være nødvendigt at begrave ligene af de afdøde, mens de venter på en passende dato, penge eller en massekremeringsceremoni, der afholdes en gang hvert femte år. Cremering er ikke bare lige sådan en “ind i ovenen og ned urnen”-ting her på Bali…

Nå, men altså .. hele abeparken er til for at værne om det hinduistiske princip om Tri Hata Karana. Det betyder noget i retningen af “De Tre måder at nå åndeligt og fysisk velvære på”, og dermed søge for at få de mennesker, som følger det, til at leve harmonisk. De “tre veje” til at opnå målet er ifølge Tri Hata Karana-doktrinen, at man skal leve i

SÅ – men den indstilling gik vi ind i Abeskoven… Det virkede umiddelbart, som om aberne var rimeligt dedikerede til at passe på templerne. . . Det blev gjort helt tydeligt, at man ikke måtte fodre aberne, ej heller kigge dem direkte i øjnene.

Der er omkring 1260 balinesiske langhalede makak-aber i parken. De er opdelt i 10 grupper med deres eget territorie .. og det der med ikke at fodre dem er sådan set nemt nok. Men jeg kan ikke afvise at vi er kommet til at kigge en enkelt en i øjnene. . . Det er måske også det er har ført til vores eneste konfrontation her på Bali indtil videre. Vi kan jo kalde ham “Ove” … ikke fordi der er noget ondt i navnet “Ove”, men Ove havde altså en vis for for stædighed i sig, som jeg tænker en mand der hedder Ove godt kunne have. Det gik så ud over Emilie – ud af det blå kom Ove. Ove ville altså snakke med Emilie – eller også syntes Ove bare at Emiles nederdel var enormt flot… Måske kom Far til at kigge Ove lidt strengt i øjnene… det var så ikke helt den måde man får Ove til at slippe sit greb på… men altså det burde jeg måske have vidst … det virker heller ikke med børnene ????

Alt i alt er Abeskoven i Ubud et festligt – men også lidt “farligt” sted …