Fra Bali Eco Stay til Lombok – Kjersgaard Johansen

Dynasty Dynasty Resort er noget for sig selv. Naturen leverer en fantastisk baggrund til et unikt placeret hotel. Naturoplevelserne er tæt på og folk er helt fantastisk flinke. Vi oplevede meget, men der var desværre også meget, vi ikke kunne nå. Endnu et par snorkleture omkring Menjangang Island, en tur ud og se skildpadder eller en tur til “Turtle Hatchery project” i Pemuteran eller blot et par sol nedgange mere, kunne have været fantastisk, men intet varer for evigt. Derfor måtte vi forlade teltene på Dynasty Resort. Det med telte lyder primitivt, men det er misvisende. Stedet er alt andet end primitivt. Det er et sted, hvor man “nusser” så meget om tingene, at man til og med fejer græsplænen hver dag…

Under alle omstændigheder var det farvel til “Villa Batur”. Næste stop “Bali Eco Stay“, som er et hotel med speciale i økologi og mindfulness. “Nourished By Nature” – Næret af Naturen, skriver de på deres hjemmeside.

Hotellet ligger fysisk 122 km fra Menjangang Dynasty Resort, mentalt og oplevelses mæssigt skulle de to steder vise sig, at være meget langt fra hinanden. To helt forskellige verdener. Gode på hver sin måde. Vi blev med vanlig præcision hentet af Minibussen og bagav os ud på rejsen mod Bali Eco Stay. En “sprit ny” Toyota Hiace minibus stod parat. I Indonesien er der meget plads i køretøjerne – der kan snildt være 3 i førerhuset og 8 på ladet af en lille lastbil, meen der er dog alligevel også et maks. For en Toyota hiace minibus er det 16 peroner !! ????.. vi må nok sige, at vi var nok bare de 5 vi var …

Turen tog os ud på mindre og mindre veje, længere og længere ud i “junglen” – efterhånden forsvandt chaufførens mobilsignal. Han begyndte at ryste opgivende på hovedet. Når det sker så begynder man at få mistanke til, at man er langt væk fra “alfa-vej”. Lidt senere stoppede han bilen ved en gruppe kvinder som sad og ventede i foran et tempel i deres festtøj. På sit ikke helt så fremragende Engelsk fik han forklaret, at han skulle ud og spørge om vej… Når det sker så VED man, at man er langt væk fra “alfa-vej”.. Fair nok – vi blev ledt på rette vej, men 10 minutter senere måtte han lige spørge om vej igen. Denne gang en forbipasserende scooter. Efterhånden var vejen blev til noget der mest af alt mindede om en god dansk cykel sti, men det holdt også op … Vi nåede naturligvis sikkert frem.

Da vi kom frem til Hotellet, stod personalet klat og chaufføren tørrede sveden af panden. Vi blev dog en anelse bekymrede over om vi overhovet ville blive hentet igen ???? Velkomsten til hotellet var dog hjertelig og her oplevede vi, så det pinlige optrin, som vi have oplevet før, men som er svært at vende sig til: Små Balinesere som insisterer på, at bære vores baggage. Pinligt, men umuligt at undgå. Denne gang måtte vi så pænt følge efter mens vores baggage rejste på hovedet af en lille flok Balinesiske kvinder. Man skal lige vænne sig til det, men det er nødvendigt for vi havde en klar fornemmelse af, at det ikke ville være acceptabelt, hvis vi bar det selv.

Under den 4 1/2 timer lange tur fra Menjangan til Bali Eco Stay, fik vi ikke alene et glimrende indblik i hvor meget forskellige køretøjer kan laste, men også endnu et indblik i den balinesiske trafik kultur .. se i klippet..

Vi kan afsløre, at lasteevnen af en Balinesisk scooter er væsentligt større end en leverpostejs-dansk scooters..

Fokus på økologi, selvforsyning, spirtualitet og det at de tjente penge skal tilfalde de lokale er hjørnesten i stedets drift. Dette i modsætning til f.eks. Dynasty Resort, som ifølge vores guide fra West Bali Explorers (WBE) var ejet af rigmænd i Jakarta, som skummede fløden. Det var på ingen måde dårligt at være på Dynasty Resort, men vi var på en eller anden måde glade for, at Ketut havde sørget for at vores ture blev arrangeret af det lokalt forankrede West Bali Explorers, frem for gennem hotellet. Fun fact, vores guide på Delfinturen var, “sales manager” på det lokale WBE kontor, så vi svingede, da lige forbi kontoret på vej tilbage (Efter vi havde været i indo-mart for at handle små “fornødenheder”). Vi hilste på alle medarbejderne: 3 stk, incl. vores flinke guide, vi udfyldte lige en tilfredsheds undersøgelse og fik også lige muligheden for at få et kig til guidens eget hus, hvor han iøvrigt også drev et mindre “home stay”…

Nå, men tilbage til Bali Eco Stay: Også her rigtigt hyggeligt og med fokus på de lokale.. og så var der lige australske John.. John var en ældre herre, komplet med gråsprængt hår, skaldet, med en “chick”, men noget kort, hestehale. John gik rundt og hyggede om gæsterne og vi fik da også en fin snak med ham. Da han hørte vi var danskere, var han hurtigt til at påpege, at han kom fra Hobart, samme by som Dronning Mary! John havde sammen med sin kone grundlagt stedet for ca. 15 år siden. Det hele – undtaget John’s bolig og vores “Waterfall house”, havde de lokale bygget på 9 måneder. Hotellet består af en række hytter, som ligger spredt imellem træerne, med udsigt til rismarker og vandfald. Vandet bliver genbrugt og elektriciteten kommer fra et lille hydro-elektrisk anlæg – som også er en slags atraktion i sig selv! Det lyder primitivt og det er det vel tildels også. På en eller anden måde føles det alligevel som luksus. Det udedørs “Jungle”-badeværelse lever ihvertfald til fulde op til alle standarder, også selvom vandet kommer ud af et bambus rør …

Det er ligeledes noget specielt ved at falde i søvn til lyden af et brusende vandfald. Den manglende aircondition skal man dog lige vænne sig til … der er altså en ret konstant fugtig fornemmelse i en åben hytte i træ-tops højde. Vi nåede dog at få den fantastiske oplevelse, at kunne bade under vandfaldet, i det rene flod vand fra bakkerne omkring hotellet. Vandet kan drikkes og skulle angiveligt være meget renere end det normale vand på Bali. Vi testede det dog ikke drikkevands kvaliteten… men godt føltes det. Den obligatoriske sjæle-rensende vandring mellem rismarkerne blev det også til – fantastisk smukt! Mens Magnus og Emilie fik en fuldkrops massage, lavede Christian og jeg vores egen Balinesiske bambus fløjte med “Kakek”. Kakek betyder bedstefar på Balinesisk. Kakek var en rigtig hyggelig fyr, selvom den formelle kommunikation begrænsede sig til “Kakek no english”. Tilgengæld virkede det godt med fagter ???? Kakek fik, smilende, guidet os gennem en time med Bambus fløjte produktion og også en lille lektion i fløjte spil. Det indbefattede, at Kakek først satte sin tandløse mund til fløjten, fløjtede et spar toner, hvorefter vi fik overdraget fløjten og skulle gentage… man nænner jo ikke at afvise .. så der blev vist nok delt lidt tandløst spyt, men vi er – vist nok – ikke blevet syge endnu.

Bali Eco Stay blev et kort, men intenst ophold. Det var også ok, når man overnatter i en åben hytte i trætoppene er det nemlig ganske charmerende, men det er i en jungle. Luftfugtigheden er mellem 77 og 88% på en almindelig “tør” dag. Derfor er alts naturligvist også fugtigt hele tiden, også ens sengetøj. Det bliver man ogå advaret om, men som de skriver så “er deres erfaring af det fugtige sengetøj hurtigt bliver tørt, når kropsvarmen varmer det op. Hm, der er jeg nok helt enig. Konklusionen må derfor blive: Fredeligt, dejligt og smukt … 1 par dage er nok, fordi airconditioning også kan noget 😉

Vi blev hentet klokken 05:30, da var det stadigt mørkt. Frøerne kvækkede om kap med chikaderne. Smukt, men forbandet tidligt. Det er dog bare nødvendigt, når man skal nå færgen i Padang Bai klokken 12 – der er jo 77 km…

Fra Padang Bai sejlede vi med hurtigbåd forbi Gilli øerne til Lombok. Da vi landede på kajen i Bangsal, stod en lokal guide klar for at køre os the sidste 20 minutter til en kølig drink og et godt måltid mad på Jeeva Klui, et dejlig hotel lige ud til stranden. Næste stop: Trekking på vulkanen Mt. Rinjani.